OmVilkårPrivathedKontakt
 
Opdaterer
MORatorium

MORatorium

Udgivet: 2021-09-01
© MORatorium2021
MORatorium - QR Code
10 Episodes
Lyd
Lyt på Apple Podcasts
10 Episodes
Lyd
Lyt på Apple Podcasts
Udgivet: 2021-09-01
© MORatorium2021
Den seneste episode
Kiras fortælling: Jeg blev efterladt på den sofa, da fødslen gik i gang, og fandt først mig selv langt senere

Kiras fortælling: Jeg blev efterladt på den sofa, da fødslen gik i gang, og fandt først mig selv langt senere

Tid: 1:17:53
I dette afsnit af MORatorium hører du Kiras fortælling om at blive til som mor.
Det er fortællingen om at være adopteret fra Sri Lanka og så pludselig selv at være gravid, når ens egen mor aldrig var det. Om en kæmpe stor, gravid mave, der slår alle kurver og gør en jordemoderveninde nervøs. Om en lynfødsel, der starter to mdr for tidligt med et smæld, der stadigvæk giver genlyd.
Det er fortællingen om bare gerne at ville være “os tre”, når neonatal bliver ens hjem og om at savne sygeplejerske-mostrene, når den skemalagte hverdag tager over derhjemme.
Det er også historien om grædeture om kap med barnet. Om at opdage, at der er noget, der hedder en “fødselsreaktion” i stedet for “fødselsdepression”, og så er det fortællingen om at komme ud på den anden side med sin partner i hånden og opdage behovet for et sprog for mors fortælling og ikke kun et sprog for barnets.
Læn dig tilbage, og lad dig for en stund tage med i Kiras fortælling. Her kan du bare give dig selv lov at lytte og være vidne til en kvindes moderskab.
Følg Kira og hendes familie på instagram: Forældrereaktioner
Følg os på Instagram: MORatorium Podcast og abonner, like, del eller anmeld podcasten og hjælp os med at nå endnu flere lyttere.
Vært: Karen Sundtoft Poulsen
Fortælling af Kira Pumali
Jingle af Matthias Petri og Karen Sundtoft Poulsen 
Find out more at https://moratorium.pinecast.co
This podcast is powered by Pinecast.
Episode-id: 1000533921573
GUID: https://pinecast.com/guid/36751165-57ab-4fb7-9632-1ee3954b278f
Udgivelsesdato: 1/9/2021 00.01.15

Beskrivelse

I MORatorium undersøger vi, Eva, Karen og Thea, hvad det vil sige at blive til som mor.
I MORatorium er der ingen eksperter, gode råd eller quick fixes. Vi leder ikke efter svar, forklaringer eller generaliseringer. Tværtimod så er der i MORatorium plads til forskelligheder, tvetydigheder, ambivalens og modsætninger. Udgangspunktet er os selv og vores egne erfaringer. Vi er optagede af alle de forskellige måder hvorpå, man kan blive til som og være mor.
Derfor kan du høre to typer af afsnit. Den ene type afsnit er en morfortælling, hvor en mor deler sin fortælling, om det at blive mor. De første tre morfortællinger er vores egne: Theas, Evas og Karens. Har du lyst til at dele din morfortælling, så kontakt os via MORatorium Podcast eller moratoriumpodcast@gmail.com.
Den anden type er et temaafsnit, hvor vi med udgangspunkt i vores egne fortællinger og i andres morfremstillinger (fx litteratur og kunst) prøver at komme lidt dybere ind i samtalen om at blive mor. Vi skal bl.a. tale om, hvornår man egentlig bliver mor, og hvorfor vi hele tiden længtes efter en pause, da vi var på barsel. Om hvordan det føles, når man ikke længere selv bestemmer over sin egen krop, hvordan det er at skulle finde sig selv igen efter, man er blevet mor. Hvordan det er, når arbejde pludselig kan føles som luksuriøs frihed. Om hvordan symbiosen med barnet på en og samme tid kan føles kvælende og kærlig.
Velkommen i MORatorium, hvor der ikke er noget rigtigt eller forkert og ikke nogen gode eller dårlige mødre – alle er velkomne!
Følg os på instagram for information om nye afsnit og den litteratur og kunst, vi bruger i podcasten: https://www.instagram.com/moratoriumpodcast/
Hvis du kan lide, hvad du hører, så hjælp os med at nå flere lyttere ved at abonnere, anmelde eller dele podcasten.
Værter: Eva Schimmell Raakjær, Karen Sundtoft Poulsen, Thea Lund Jakobsen.
Jingle af Matthias Petri og Karen Sundtoft Poulsen.

Apple Podcasts: Anmeldelser

Intet element